E

Øens geologi og historie

Den vestlige, centrale del af Eskilsø består af tre morænekerner. Fra bebyggelsen mod øst og sydøst løber den ene, og syd for husene ligger en anden, ligesom der fra klosterruinen og til nordspidsen af øen ses en tredje. Langs kanten af disse tre moræneøer løber den gamle stenalderkyst. Omkring morænekernerne løber et næsten ubrudt bælte af strandenge. Det marine forlands udvikling er stort set bestemt af de havstrømme, der dannes når vinden stuver vandet i fjorden sammen.

Kirkeruinen fra 11 hundredetallet, giver stadig et meget levende billede af hvordan klosterkirken har set ud. Køkkenmøddingerne fra ærtebølletiden ligger spredt langs den gamle stenalderkyst. Afsløres tydeligt af de hvide (brændte) flintafhugninger. Men først og fremmest er fuglelivet på Eskilsø bemærkelsesværdigt. Fra Bovbjerg(åsen mod øst) kan man se ud over rørmosen og de sorte enge, og faktisk se tre af de vigtigste søer på Eskilsø på én gang.

Der er adgang på Eskilsø via molehovedet mod vest - og kun dér (Vis hensyn, så øens beboere kan komme frem og tilbage til fastlandet). Man bestille overfart ved at kontakte Eskilsøgård her.